© 2007 Rasmus ehf og Jóhann Ísak | Mængdelære |
![]() |
Introduktion 3 Reelle tall
Vi forestiller os en tallinie (x–aksen) som en sammenhængende række af punkter. Hvert punkt betegner sin afstand til nul. Vi bruger det negative fortegn (-) når punktet er til venstre for nul, og det positive fortegn (+), når punktet er til højre for nul.
Talmængderne
N og Z er ikke de eneste talmængder på linien. De indeholder bare nogen af
Mængden
af rationale tal Q findes også på linien, men tallinien indeholder også mange
andre tal. Der findes uendelig mange tal mellem dem vi allerede har nævnt, som
ikke kan skrives som brøker og som derfor ikke er med i de mængder, vi hidtil
har omtalt.
Disse
ikke omtalte tal kaldes de irrationale tal. De er kendetegnet ved at have et
uendeligt antal decimaler efter komma, men decimalerne gentager sig ikke, og er
derfor ikke periodiske. Her er nogle eksempler:
0,909009000900009 | |
0,123456789101112 | |
![]() |
= 1,41421356237 |
![]() |
= 1,73205080756 |
![]() |
= 3,141592653589 |
De irrationale tal danner sammen med Q (som indeholder mængderne Z og N) den sammenhængende tallinie, som vi kalder den reelle tallinien. Den reelle tallinie indeholder mængden af reelle tal R
.
Det
følgende diagram viser forholdet mellem mængderne R, Q, Z og N. Mængden R
indeholder alle de andre mængder, og kan deles op i rationale- og irrationale
tal. Den del af diagrammet, som ingen markering har, indeholder de irrationale
tal. Den del af diagrammet, som har vandrette linier, udgør de rationale tal (mængden
Q). Mængden Q indeholder hele tal (Z) og brøker som ikke er hele tal. Endelig
kan Z inddeles i hele, positive tal N og hele negative tal, begge dele med og
uden nul.
Vi
kan beskrive intervaller på den reelle tallinie på forskellige måder. For
eksempel kan intervallet mellem 1 og 5 være inklusive 1 og 5, og så skrives
det på følgende måde:
Som mængdenotering:
{ x
Som diagram:
En
anden måde er ved at bruge intervalparenteser. Ovennævnte eksempel kan skrives
som:
[1; 5] eller [1, 5] (lærebogssystemerne kan have forskellige variationer)
Et interval som [1; 5] hvor både 1 og 5 er inkluderet, kaldes et lukket interval.
Vil man skrive et udtryk for et interval mellem to tal, hvor begge tal ikke er inkluderet, skriver man det anderledes.
Lad
os tage eksemplet, hvor tallene er større end 1, men mindre end 5
Som ulighed: 1 < x < 5
Som mængdebetegnelse:
{ x
R
| 1
< x < 5
}
Som diagram
I intervalparentes |
![]() |
eller [1,5] (lærebogssystemerne kan have forskellige variationer)
Læg
mærke til, at der bruges andre cirkler (åbne cirkler) til at markere, at
endetallene 1 og 5 ikke er med.
Intervalparentesen
og også ændret sig. Intervallet ]1;5[ betyder,
at hverken endetallet 1 eller 5 er inkluderet. Vi taler her om et
åbent interval.
Til
sidst skal vi se på intervaller, hvor det ene endetal er med og det andet ikke.
Som mængdebetegnelse:
{ x
R | x ≥ 1
}
Som diagram:
Som intervalparentes: | ![]() |
eller [1, ∞[ (lærebogssystemerne kan have forskellige variationer)
Denne
type interval kaldes halvåben. Halvåbne intervaller går ikke altid uendelig
langt ud til en af siderne.
Her er f. eks intervallet | ![]() |
hvor 1 er inkluderet men 5 er det ikke, vist som diagram.
Prøv
nu test 3 i mængdelære.
Husk
at overføre resultatet til din checkliste.